OM NICOLAS - HJERTEKRIGEREN

Livet før min spirituelle opvågning...

HJERNEHINDEBETÆNDELSE


Jeg kom til verden en mørk og kold vinternat, den 1. november 1990. Jeg lå egentlig godt og varmt og ville ikke ud, så jeg måtte hives ud med sugekop til en stor og kold verden. Køn var jeg ikke, da sugekoppen havde givet mig en ”hat” på hovedet, og min mor gik nærmest i chok, da lægen kaldte min ”hat” for en fødselssvulst – som dog var ganske ufarlig. Men alligevel syntes min mor selvfølgelig, at jeg var verdens dejligste lille dreng.


Alt gik faktisk meget godt, indtil jeg var ca. tre mdr. gammel. Først blev jeg syg med høj feber (40 C) i mange dage, og efter 10 dage med høj feber (hvor jeg svævede mellem liv og død), kom der endelig en læge, som tog ansvar.


Han sendte mig med ambulance i isolation, da han formodede, at jeg havde fået meningitis. Her lå jeg så i tre uger og krampede uden nogen kunne finde ud af, hvad jeg fejlede.


Så blev jeg overført til Rigshospitalet, hvor man ret hurtigt fandt ud af, at jeg havde hjernehindebetændelse. Min mor og far var meget bekymrede, men de var nødt til at arbejde, så min søde farmor sad meget ofte ved min side.


Flere scanninger kunne konstatere, at jeg havde taget skade fire steder på hjernen, og at man ikke vidste, hvordan min udvikling ville blive. Det næste halve år røg jeg ind og ud af hospitaler, da jeg konstant blev syg – hårdt for hele familien.


Da jeg var et år gik mine forældre fra hinanden, og jeg boede fem dage hos min mor og to dage hos min far hver uge.

LÆGERNE VAR VED AT GØRE EN ENDE PÅ MIT LIV


Da jeg var tre år begyndte jeg at krampe om natten og de ”kloge” sagde, at jeg som følge af hjerneskaderne havde udviklet epilepsi. Jeg blev igen indlagt, de fyldte mig med medicin, og jeg fik det værre og værre.

Min mor græd, da hun var bange for, at jeg blev totalt hjerneskadet. MEN heldigvis tog hun skeen i egen hånd, og opsøgte en kinesiolog, og her fik hun at vide, at jeg ikke havde epilepsi, men at mit mineralstofskifte var ødelagt af hjerneskaden.


Derfor kunne jeg ikke optage nok næringsstoffer og mit system gik i underskud på mineraler, hvilket giver krampe. Jeg fik tonsvis af kosttilskud (noget fløjet hjem fra USA) og jeg fik det hurtigt bedre. Min mor havde taget kampen op med lægerne, hvor min far derimod slet ikke troede på sådan noget kinesiolog-hokus pokus. Men godt hun holdt ved.


Efter et år var jeg helt ude af den giftige epilepsimedicin og begyndte at trives. Følgerne af mine hjerneskader, var heldigvis langt mindre end man havde forventet.

SOM TEENAGER BLEV JEG RAMT AF FIRE ÅR MED STORE TALEPROBLEMER


Jeg kom et år senere i skole og de første år gik fint, indtil 5. klasse, hvor jeg begyndte at stamme – en rigtig HÅRD stammen, hvor jeg sad helt fast i sætningen. Værst var det at skulle præsentere sig selv for nye lærere, nye elever m.v. – og jeg valgte at stikke af, når jeg vidste, at der var risiko for at møde nye - eller jeg gemte mig under et bord derhjemme.

Husker, at jeg i 8. klasse blev sat på et stammekursus, hvor vi skulle præsentere for vores forventningsfulde forældre, hvad vi havde lært i de otte uger, som kurset varede. MEN jeg stod bare der, og kunne ikke sige noget som helst – helt låst – husker det som det var i går.


Oplevede en del mobning i skolen, og en del ville ikke være sammen med mig, fordi jeg var ham den mærkelige, der stammede. Men så hørte mine forældre om hypnose og på tre gange forsvandt min stammen med halvfjerds procent – fantastisk – et helt nyt liv begyndte. Jeg fandt hurtig ud af, at det hang sammen med min usikkerhed og lavt selvværd.


Jeg startede på efterskole i 9. klasse og var spændt på hvordan det ville gå. Det var første gang jeg skulle ud og socialisere med nye mennesker efter min periode med stammen. Der kom dog ikke mange ord ud af mig, og der var kun få, som jeg virkelig følte mig tryg ved at snakke med. Grundet en on/off skolegang de første mange år af mit liv, endte det også med at jeg dumpede eksamen i 9. klasse. Jeg fik et gennemsnit på 5,0 efter den gamle skala, hvor 6 var bestået.


Desværre kom stammen stadig til udtryk ved præsentationsrunder og eksamener, stort set alle steder, hvor jeg skulle være i fokus, og hvor jeg skulle snakke foran eller med mennesker. Det låste i halsen og jeg prøvede modløst at tvinge ord ud af munden..

FRA TALEPROBLEMER TIL EN TOPPLACERING

I LANDSDÆKKENDE TALEKONKURRENCE


Jeg startede på handelsskolen, stadig med masser af usikkerhed på mig selv – og som mange andre teenagere udviklede jeg massiv akne i hele ansigtet, hvilket knækkede mig fuldstændigt – Nu turde jeg slet ikke snakke med folk eller præsentere mig, hele tiden fik jeg stemmer i hovedet, der sagde “ Du ikke god nok, du pisse grim, ingen gider at snakke med dig…“


Alligevel kom der en anden stemme som sagde “Gør det vildeste du kan, for at overvinde den stammen og det dårlige selvværd…”


Derfor besluttede jeg mig for at søge elevplads i en butik med tanken om, at her bliver jeg nødt til at snakke med kunderne – hvor jeg vidste, at jeg ikke kunne komme udenom. Blev ansat i Holbæk Cykelcenter som salgsassistent-elev i butikken. Med lidt indkøring gik det super godt, jeg elskede at sælge til kunder og hjælpe dem med at finde det, som passede til dem. Jeg var den bedst sælgende i butikken begge de år, jeg var elev. En stor succesoplevelse! Det var dog ikke nok til at fortsætte, og min chef sagde, at jeg havde godt af at komme ud og prøve noget nyt.

Jeg begyndte at tage en HF, og ved siden af startede jeg et cykeludlejningsfirma (kunne mærke en indre iværksætter). Det var en tid, hvor der skete en masse, jeg begyndte at få mere selvtillid. Meldte mig ind i et lokalt erhvervsnetværk i Holbæk, hvor de havde en talekonkurrence, der hed “Den Gyldne Mikrofon” hvor man skulle holde en tale foran dommere og publikum i fem minutter.

Det var nok det mest grænseoverskridende, jeg kunne forestille mig, men det tændte en glød i mig! Hvis den hårdt stammende dreng, som ikke kunne kigge nogle i øjnene – kan hive sig op til at stå på en scene og levere en tale foran forretningsfolk, så var jeg nået i mål med min proces om at kaste stammen af helvede til.


Jeg stillede op og endte med at komme til finalen, som blev afholdt i Tivoli, hvor jeg måtte stille mig tilfreds med at blive nummer tre sammenlagt på landsplan. Mit mål var at vinde, helt fra den dag jeg tilmeldte mig – men hele min transformation var sejr nok.


I de tre måneder, hvor konkurrencen kørte, lå min far i koma med en hjerneblødning, og jeg vidste ikke om han vil komme tilbage i live. I samme periode blev jeg mere og mere bevidst om at ændre min kost og at min akne nok ville forsvinde, hvis jeg begyndte at tænke over, hvad jeg spiste.

Min spirituelle opvågning - ingen vej tilbage...

DRENGEN DER LÆRTE AT ELSKE SIG SELV


Jeg var en fortabt sjæl, der prøvede at finde min hylde i livet.


Jeg ønskede at gøre mine forældre stolte for derigennem, at retfærdiggøre min egen eksistens.

Det var min overbevisning, at jeg skulle gøre noget, være på en bestemt måde for at de elskede mig.

Mit største ønske var at finde ro i mig selv, at føle jeg var god nok, og en dag finde nøglen til at elske mig selv ubetinget.


Min største udfordring var, at jeg gik rundt og udlevede min familie og venners drømme for derigennem, at opnå deres anerkendelse.

Mine drømme var der ikke plads til, de blev ofte gjort til:

"Det kan du gøre i din fritid, lige nu er det vigtigt, at du færdiggører din uddannelse"


At drømme stort, elske sig selv og følge sit hjerte var noget, som jeg troede alle mennesker gjorde, men det jeg blev mødt af ude i virkeligheden var noget helt andet…


Jeg mærkede mine omgivelser, frygten, lidelsen, smerten, og ubevidst tog jeg det hele ind i mit system, uden at stille spørgsmål til om det var mit.

Der stod jeg, midt i et ordinært samfund, og drømte mig væk...


Tilbage i 2018 blev jeg præsenteret for, hvad der skulle vise sig at ændre mit liv fra ordinært og begrænsende til ekstraordinært og fuld af overflod.

En aften tænkte jeg:

"Min fødselsdato må da fortælle mig mere om, hvem jeg er, og hvad jeg er bestemt til i denne verden"


Den aften blev starten på min store passion for tal og deres betydning for os mennesker.

I daglig tale kalder man denne videnskab for numerologi.


Jeg blev overvældet over alt den visdom og læring, der var at finde i denne tusse gamle videnskab.

Tallene var et værktøj, som gjorde det muligt for mig at finde ind til min sjæls stemme og mit formål i livet.


Da jeg begyndte at arbejde med energierne bag tallene i min egen fødselsdato, mærkede jeg mit selvværd stige og min intuition blive skarpere.


Jeg fandt frem til, at der fandtes en uddannelse i tallenes visdom. Min plan var at gennemføre uddannelsesforløbet, og bruge alt den viden til at finde hjem i mig selv på et dybere plan.


Jeg ville uddanne mig til Essens-guide og hjælpe mine medmennesker til at forstå deres egne tal.

Det var første gang i mit liv, at jeg havde lagt en plan, som fik min indre ild til at brænde. Det var MIN drøm, MIN plan, og ikke andres drømme presset ned over mit hoved.


Men der var stadig en stor udfordring...

På min rejse ind i tallenes verden blev jeg konfronteret af mine gamle mønstre og begrænsende overbevisninger.

En af de værste stemmer, som fastholdte mig, var:

"Jeg er ikke god nok, din drøm er en tosset ide, Nicolas"

- Jeg stod uden et sted at bo…

- Jeg stod uden et arbejde…

- Jeg levede af penge som jeg havde lånt…


Og uddannelsen kostede 20.000 kr.!!!

Min frustration over mine egne undskyldninger blev så gennemtrængende, at jeg til sidst traf et valg, der viste sig at ændre mit liv.


Jeg købte uddannelsen på rater af 5000 kr x 4, og sendte en bøn til universet om hjælp til den økonomiske del.


Universet hørte min bøn.

For blot fem dage senere blev jeg ansat som vikar på et bosted for unge.


Det gav mig muligheden for at gå efter min drøm.

Jeg fik tildelt så mange timer, at jeg den sommer kunne uddanne mig til Essens-guide med en flot udtalelse fra min vejleder, Sofiia.


Det betød, at jeg havde muligheden for at hjælpe mennesker gennem tallenes visdom.

Jeg havde skabt mit eget job ud fra mit hjertes ønske. Det endte med, at jeg tiltræk 30 mennesker på de første 30 dage, som ønskede at bestille en essens-tolkning sendt på mail som en lydfil.

Der skal lyde en stor tak til universet og mine guider.

På mindre end 12 måneder fik jeg antændt mit eget lys.


Jeg har produceret over 100 essens-tolkninger, skabt et online fællesskab, og til sidst turneret rundt på 12 efterskoler i hele landet med mit foredrag:“ Følger du drømmen eller strømmen “.


Dette vanvittige år “2018” lærte mig, at de valg jeg træffer, skaber min virkelighed. Jeg har indset hvor vitalt det er at kende sit livsformål, sine skygger og til sidst at kende sjælens stemme.


Det er altsammen med til, at jeg taler pænere til mig selv, forstår og følger min intuition og nu er i stand til at elske mig selv, UDEN at søge anerkendelse udefra.


Jeg har fundet ro i mit indre, mærker livet på ny alt sammen takket være tallenes visdom og dedikationen til det indre arbejde.

Livet efter min spirituelle opvågning...

HJERTETS STILHED, SAMSØS KRAFT


Mit liv på Samsø er mit liv. Dag for dag slår jeg dybere rødder i den samske muld. Otte år med intenst indre arbejde i samarbejde med mine tre mentorere, henholdsvis Thomas (Yogi), Allan (Qigong Mester) og Oceanbow (Shaman). Det har givet mig en dybere forståelse af, hvad det er for faser som gennemgås i en spirituel opvågning. Jeg har fået livs-værktøjer og tilegnet mig erfaringer, der gør det mulig for mig, at mestre mit eget liv i alle dets facetter. Et liv, hvor jeg lever fra hjertet, hver dag.


Jeg ser mit bidrag til verden som yderst værdifuldt, noget der ikke har været tilfældet førhen. Mit mindset og værdier har løsrevet sig fra egoet. Væren, medfølelse og tålmodighed er kvaliteter hjertet har lært mig. For hver dag som går, vågner jeg mere og mere op til det guddommelige i mig. Den åndelige kontakt til mine engle beriger mig hver dag. Det er mit håb, at du finder inspiration herinde i videoer, artikler og podcasts til at opsøge det guddommelige inde i dig.


På Samsø har gården, som jeg har drømt om i to år fundet mig, den ligger på mit sjæletal nummer 44, og til efteråret (2022) flytter jeg ind på gården. Drømmen er at skabe en tryg og kærlig udviklingsbase for ligesindede hjertekrigere i alle aldre. Der vil være forskellige måder, hvorpå det vil være muligt at engagere, støtte og uddanne sig på; mere om dette i 2023-2024.

Copyright 2022 @ Hjertekrigeren

Følg med på vores andre kanaler:

Facebook
Instagram
Youtube